Stabyhoun er en lille race, både i Danmark og internationalt. 

Der er hele tiden focus på at undgå indavl. Dansk Stabyhoun Klub samarbejder meget tæt med den hollandske specialklub for stabyhoun og  wetterhoun (http://www.nvsw.nl/) vedr. avl. I Holland har de en database, hvor også de danske hunde er registreret. 

Ønsker man sin tæve parret, kontaktes stabyhoun klubben i Danmark som efterfølgende henvender sig til Holland, hvor man så undersøger slægtskabet mellem den ønskede hanhund og tæven, samt  forekomst af sygdom hos de hunde, der er ophav
til pågældende tæve/hanhund. Dette for at sikre, dels at de to hunde ikke er for nært beslægtede, dels at kombinationen ikke øger risikoen for bestemte sygdomme.

Dansk Stabyhoun Klub optager IKKE hvalpene på hvalpelisten, hvis den pågældende parring IKKE er godkendt af den hollandske specialklub!

For at blive avlsgodkendt skal hundene have opnået min. en 2. pr i kvalitetsbedømmelsen på en DKK-anerkendt udstilling. De skal være røntgen-fotograferede for tjek af hofter for hofteleds-dysplasi (HD), hvor status skal være A, B eller C. Der er også en del hunde som får tjekket albuerne for albueleds-dysplasi (AD, tidligere benævnt albueledsartrose, AA), men det er ikke et krav. Der stilles ikke krav om UHM-test (unghunde-mentalbeskrivelse) eller nogen former for prøver (jagt, lydighed eller andet).

Racebeskrivelse:

Udseende
Stabyhounen er en halvlanghåret hund med en udstrakt skikkelse og en karakteristisk lang hale, der rækker til hælene og hvoraf den nederste del/spidsen er bøjet let op igen.
Det er en hund der udstråler værdighed og samtidig disponerer over meget kraft og udholdenhed.
Stabyen er en mellemstor hund, den ideale højde for hannen er 50-53 cm og for tæven er det 48-50 cm.
Den mest almindelige farve er sort/hvid, men der forekommer også brun/hvid eller orange/hvid, i alle tilfælde kan de være skimlet.

Som jagthund
Stabyen er stående jagthund, men samtidig en allround jagthund. Den er en udmærket svømmer og kan således apportere vildtet over store afstande i vandet.
Den er på mange måder en rigtig god udholder. Staijen er således en udmærket jagthund, når den bliver opdraget rigtigt.

Som familiehund
Som det gælder for mange jagthunde, har Stabijen også et åbent og frejdigt sind. Hunden virker livlig uden at være nervøs eller støjende. Det er en meget førerorienteret hund, er utrolig trofast, klog, lydig og samtidig en meget hengiven og pålidelig familiehund. Til børnefamilier er stabyen en hengiven legekammerat.

Som vagthund
Som vagthund er den opmærksom, men bestemt ikke aggressiv, selv fremmede tager den imod med nysgerrig frejdighed.

Pelspleje
Den glatte lidt langhåret pels er let at holde., den skal blot børstes igennem engang imellem. Selv den lange meget flotte buskede hale har ikke tilbøjlighed til at filtre. Stabyhoun har 2 årlige fældeperioder. De lange bløde hår er lette at fjerne fra møbler og tøj.

Opdræt
Stabyhoun avles i Danmark kun i små eksklusive opdræt. Der findes en fælles hvalpeformidling, så man kun behøver at henvende sig et sted for at blive skrevet op til en hvalp.

Hvalpeformidling: http://www.stabyhoun.dk/                               FCI standard kan hentes og læses her som PDF - STANDARD

Temperament
Hengiven, blid og venlig som familiehund, intelligent, lydig og nem at træne. Den er afdæmpet, men en god vagthund, hverken skarp eller bidsk.

Hoved
Tørt og i størrelse passende til kroppen, mere langt end bredt. Skalle og næseparti har samme længde. Skallen er let hvælvet og ikke smal, men må dog aldrig virke bred. Den går med en blød runding over i kindpartiet, som ikke må være fyldigt. Stoppet er kun let spidst. Næseryggen er lige, således at den set i profil hverken er konkav eller konveks. Næsepartiet er bredt, med godt åbne næsebor. Læberne slutter tæt og er ikke hængende. Stærke tænder med saksebid.

Ører
Ret lavt ansat og uden kraftig ørebrusk. De bæres ind mod hovedet uden at være drejede. Det er uønsket med kraftigt udviklede ører, som ikke er foldet nedad helt fra roden, men længere ude, og derved ikke ligger ind til hovedet, men er “luftige”. Ørerne er moderat lange og har form som en murske. Ørets frynser er et typisk racetræk: De er ret lange ved basis og bliver kortere nedefter, således at ørets nederste tredjedel er dækket af kort pels. De lange hår skal være lige; let bølgede er tilladt, men krøllede er en fejl.

Øjne
Flugter med hovedets overflade, middelstore og runde, med stramme øjenrande, så hverken bindehinde eller blinkhinde kan ses. De er hverken udstående eller dybtliggende. Farven er mørkebrun hos hunde med sort grundfarve, brune hos hunde med brun eller orange grundfarve. Gule øjne (rovfugleøjne) er en fejl.

Næse
Sort hos hunde med sort grundfarve, brun hos hunde med brun eller orange grundfarve. Næsen er ikke spaltet, og næseborene er godt åbne, og hele næsen er veludviklet.

Hals
Kort og rund. Den skråner ind mod overlinien i en meget stump vinkel, og hovedet bæres for det meste lavt. Halsen er let buet, og halsens hud er hverken fyldig eller løs.

Forbryst
Set forfra ret bredt, med større bredde end dybde, således at forbenene er ret bredt stillede. Underbrystet er rundet, dog ikke bådformet, og når ikke dybere end til albuen.

Krop
Kraftfuld, med godt hvælvede ribben. De bageste ribben er veludviklede. Ryggen er lige og ret lang, og krydset har kun en let hældning. Lændepartiet er kraftfuldt, og bugen er kun moderat optrukken.

Hale
Lang, kan nå ned til haseleddet. Ikke højt ansat, båret nedad indtil den sidste tredjedel, som bøjer opefter i en blød bue. I aktion løftes halen, men må aldrig krølle. Den er dækket af lange hår uden krøl eller bølger på alle sider helt ud til spidsen. Den har ikke fane og er ikke busket.

Forpart
Skulderen ligger godt ind til brystkassen, med godt tilbagelagt og velvinklet skulderblad. Underarmen er kraftig og lige, og forbenene er lige, uden svag mellemhånd. Tæerne er veludviklede og hvælvede, poterne hverken som katte- eller harepoter, og trædepuderne er tykke.

Bagpart
Kraftfuld og velvinklet. lavt ansatte haseled og kort mellemfod. Bagpoterne er runde og veludviklede trædepuder.

Pels

Hårlag
Langt og glatliggende over hele kroppen. Kun over krydset må pelsen være let bølget. Hovedet er korthåret. Bag på forbenene og som bukser er pelsen veludviklet, snarere busket end i form af faner. En noget krøllet pels er tegn på indkrydsning, og hunde med en sådan pels kan ikke anerkendes som Stabyhoun.

Farve
Sort, brun eller orange med hvide aftegninger. Plettede og/eller skimlede (roan) hvide aftegninger er tilladt.

Størrelse
Idealstørrelse for hanner er 53 cm, for tæver 50 cm.

Fejl
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Bemærk Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Standarden udgivet af FCI 30 maj. 1989
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
December 1995